Opslag

Vold, Køn og De Gyldne Laurbær

Billede
Merete Pryds Helle om Folkets skønhed.  På Ordkrafts sidste dag, skulle Merete Pryds Helle fortælle om sin roman Folkets skønhed , som har vundet De Gyldne Laurbær i år og som er nomineret til andre litteraturpriser. Forventningerne var høje. Jeg har ikke selv læst bogen endnu, men jeg har dog læst bøger af Merete Pryds Helle før, som jeg synes er rigtig gode. Derfor var dette arrangement festivalens højdepunkt for mig. Arrangementet blev afholdt ved Royal Stage, så der var plads til mange interesserede lyttere. Skal jeg sammenligne med de andre arrangementer, jeg har været til ved Royal Stage, så var der bestemt også mange inde og høre om denne roman, der lyder som en bog, der hel klart skal læses af den danske befolkning. Samtalen bevægede sig ind på store temaer i bogen - f.eks. vold (både psykisk, fysisk og seksuelt) og kønsroller. En af bogens hovedpersoner, Marie, bliver udsat for et overgreb, som får konsekvenser. Merete Pryds Helle læste en passage op fra bogen, og det gav

Digte+

Billede
Forventningerne var store, da showet begyndte. Kombinationer af kunstarter kan fremmane og udtrykke følelser på en helt anden måde. Det glædede mig, at musik og digtning ville være den primære form for kombination, da det er disse to kunstformer, der berører mig mest. Digte+ startede udmærket med en kombination af grønlandsk digtning og tromme. I det store hele fungerede musikken og de visuelle effekter som en forstærkning af indholdet i digtene hele vejen gennem de forskellige shows. Især en enkelt oplæsning fangede min opmærksomhed, nemlig Digte fra Aleppo . En fænomenal oplevelse, der frembragte mine tårer. Nader Alkasem læste op fra bogen DobbeltAA , der er skrevet af ham og Claus Nivaa. Alkasem læste først op på arabisk, hvorefter det blev oversat til dansk. Baggrundsmusikken var en trompet og en mixer, der underbyggede og forstærkede indholdet i digtene, der blandt andet omhandlede Alkasems oplevelse af krigen i Syrien. Hele oplæsningen gik op i en højere enhed, o

Malene Sølvsten - om "Ravnenes hvisken"

Billede
Jeg ved godt, at dette er andet indlæg om Malene Sølvsten. Men jeg er altså vild med hende.  Vi sidder inde i Sal B i Biffen. Det er en lille men intim sal, hvor sæderne er bløde og kan skubbes tilbage - hvis man skulle få lyst til det. Malene og moderatoren sidder på hver sin sofa mellem sig står et lille bord med en enkelt hvid blomst. Malene Sølvsten (højre) Hun er fuld af humor, og mens hun fortæller om bogen, kommer hun med små anekdoter fra tiden, inden bogen udkom. Fx kalder hun selv udgivelseshistorien for kikset. Mens hun skrev på historien arbejdede hun i Finansministeriet som kommunikationsmedarbejder. Så mens hun havde et fuldtidsarbejde sad hun men denne 700 sider lange historie. Plottet brugte hun et helt år på at udarbejde, inden selv skriveprocessen begyndte. Det varede så i godt 2 år. Herefter varede det godt og vel 5 måneder, efter hun sendte manuskriftet ind, til hun fik besked om, at de gerne ville udgive det. Det er hendes debutroman, og det er den før

Digte + oplæsning til musik og dans

Billede
Ifølge programmet hedder dette arrangement: Digte + Og det må man sige, det er. Det varer 90 minutter, og der er forskellige indslag planlagt alle fra lyrikernetværke 9000ord . Jeg har valgt at fortælle om de indslag, der rørte mig mest.  Det først indslag er to ældre damer.  En af grønlandsk afstamning, en af dansk.  Damen med grøndlandsk afstamning er klædt i en hvid dragt, der godt kunne være en form for folkedragt. Hun bærer på en tynd tromme, som hun slår rytmisk og taktfast på med en speciel trommestik - eller hvad det nu er. Den anden dame står med mikrofonen og skal læse op af digte, som handler om Grønland.  Det mest spændende ved dette indslag er den grønlandske dame. Hende kunne jeg lytte til i en uendelighed. Denslags musik går lige ind i hjertet på mig. Hun står under hele 'seancen' og svajer i takt til sine slag på trommen. En gang i mellem kommer hendes dejlige stemme frem og nynner for os. Det giver helt særpræget stemning. Ordene fra digte giver os

Maja Elverkilde - at sy sin egen bog

Billede
Lørdag. Sidst på formiddagen. Jeg er træt! Det kommer måske af, at Nanna, Charlotte og jeg var med til universitetsfesten i Aalborg Kongres & Kulturcenter i går aftes. Selv om det ikke blev så sent, kan det stadig mærkes i kroppen idag, at vi dansede til Mads Langer.  Derfor er det måske meget godt, at først arrangement idag er en workshop, der handler om at lave sine egne bøger ved at sy papir sammen. Ja, den er god nok. At folde et par stykker A4-ark og sy dem sammen i foldet lyder måske simpelt - det er det også. Men det er faktisk også meget inspirerende. Mens vi er igang fortæller Maja om det fænomen, at det at skrive en 'bog' bliver meget mere håndgribeligt, når man står med en en hånden, som man lige har lavet, og som skal fyldes med indhold. Det er en sjov proces. Mange tanker går gennem mit hoved. Hvad skal jeg skrive? Det kommer nok.  Maja bor i Sverige ude i en skov og producere primært sine bøger selv - ved at lave dem i hånden. Hun både skriver på

Josefine Klougart - 700 sider om det at være menneske

Billede
Min eftermiddag i selvskab med Josefine Klougart begyndte med kaffeslabberas inde ved Generatorscenen, hvor der er forsøgt at skabe en hyggelig, kunstnerisk atmosfære. Det er dog kun til dels lykkes. Selvfølgelig er sofaerne i forskellige former og farver samt lænestolene og de små kaffeborde med til at skabe en hyggelig og kunstner-agtig stemning. Men det føles bare som om, det hele er sat op. Falskt. En besynderlig modsætning til denne varme, kunstneriske stil er de mange billeder på væggene. Det er som om, de ikke rigtigt passer ind. De er grålige i farverne og har dystre motiver. Noir. Deprimerende og uhyggeligt at kigge på. Så jeg holder mig til den unge forfatter, der sidder i den ene sofa sammen med en mand, som stiller hende spørgsmål. Det hele er uformelt arrangeret; uden mikrofon og dagsorden - altså bortset fra festivalens emne: natur. Josefine Klougart til kaffeslabberas ved Generatorscenen Og hold da op, hun kan snakke om natur - i det hele taget kan hun snakke en

Fra romanpris til kønsrolledebat

Billede
DR Romanprisen 2017 Af Nanna og Emilie  Da vi sad og skulle finde ud af, hvilke arrangementer vi ville besøge i forbindelse med Ordkraft 2017, var vi ikke i tvivl om, at DR Romanprisen skulle med, selvom det ikke var alle de nominerede forfattere, vi havde hørt om før. DR Romanprisen er til for at hædre den forfatter, der har givet den allerbedste læseoplevelse. Juryen, der skal udpege en vinder, er DR’s Romanklub, hvor medlemmerne har en måned ad gangen til at læse de forskellige forfatteres nominerede romaner. De nominerede i år er: Christina Hesselholdt med Vivian, Kirsten Thorup med Erindring om kærlighed , Merete Pryds Helle med Folkets skønhed , Niels Lyngsø med Himlen under jorden , Mich Vraa med Haabet og Kristina Stoltz med Som om . Arrangementet foregik i Royal Stage-salen, hvor også åbningsceremonien fandt sted dagen forinden. Det er den største sal, Nordkraft huserer, og derfor forventede vi også, at der ville være rigtig mange mennesker til dette arrangement. V