Fra romanpris til kønsrolledebat
DR Romanprisen 2017
Af Nanna og Emilie
Da vi sad og skulle finde ud af, hvilke arrangementer vi
ville besøge i forbindelse med Ordkraft 2017, var vi ikke i tvivl om, at DR
Romanprisen skulle med, selvom det ikke var alle de nominerede forfattere, vi
havde hørt om før. DR Romanprisen er til for at hædre den forfatter, der har
givet den allerbedste læseoplevelse. Juryen, der skal udpege en vinder, er DR’s
Romanklub, hvor medlemmerne har en måned ad gangen til at læse de forskellige
forfatteres nominerede romaner.
De nominerede i år er: Christina Hesselholdt med Vivian, Kirsten Thorup med Erindring om kærlighed, Merete Pryds
Helle med Folkets skønhed, Niels
Lyngsø med Himlen under jorden, Mich
Vraa med Haabet og Kristina Stoltz
med Som om. Arrangementet foregik i
Royal Stage-salen, hvor også åbningsceremonien fandt sted dagen forinden. Det
er den største sal, Nordkraft huserer, og derfor forventede vi også, at der
ville være rigtig mange mennesker til dette arrangement. Vi blev dog noget
overraskede, da vi kom ind i en ikke engang halvt fyld sal, hvor folk sad meget
spredt fra hinanden. Fremmødet blev dog større i løbet af arrangementet, men
stadigt ikke prangende. Det var dog heller ikke det helt vilde, der skete oppe
på scenen. Forfatterne havde fået hver deres stol op fra publikum, som de sad
på med et tilhørende bord til. Hvis man ikke vidste bedre, lignede de nogle,
der sad og ventede på en tjener, der skulle komme med deres kaffe på en
udendørs café et sted. I virkeligheden var det nok et forsøg på at gøre
arrangementet hyggeligt og intimt, men dette fungerede ikke rigtigt, da salen
simpelthen bare var for stor og menneskeløs. Umiddelbart har de nominerede
forfattere ikke meget tilfælles, men der er dog ét tema, der skinner igennem i alle
de seks nominerede romaner: Den stærke kvinde. Selvom intervieweren fik det til
at lyde som om, at en stærk kvinde i hovedrollen er et nyt fænomen, er dette
dog ikke helt sandt. Som Kirsten Thorup også kækt svarede intervieweren, har
kvinden altid spillet en stor rolle i litteraturen. Langsomt som interviewet
skred frem, begyndte det at minde mere og mere om en kønsrolledebat end dét det
i virkeligheden måske burde have handlet om – nemlig deres nominerede værker.
Debatten startede, da Merete Pryds Helle fortalte om sin hovedperson – en husmoder
i midten af 1900-tallet. Som kvinde dengang kunne man ikke bare gøre det, man
havde lyst til, men man blev grundet den historiske tid pålagt sig en bestemt
rolle i kraft af sit køn. Som en sjov lille sidebemærkning nævnte Merete Pryds
Helle, at hendes redaktør havde spurgt hende, om der ikke bliver lavet lige
lovligt meget mad i hendes bog. Til det kunne hun svare, at jo, det gør der ganske
vist, men det var jo også det, husmoderens rolle gik ud på dengang. Som en
mandlig repræsentant i debatten blandede Niels Lyngsø sig. Han påpegede, det
altså ikke kun kvinder, der er visse forventninger til, men også mænd. Der er
en eller anden stereotyp opfattelse af, at alle mænd skal interessere sig for
fodbold, for ellers er de ikke rigtige mænd. I slutningen af interviewet
formåede intervieweren at få forfatterne på sporet igen for at snakke om deres
respektive romaner. Selvom vi ikke selv har læst nogle af romanerne, fandt vi
ud af, at i hvert fald Merete Pryds Helle og Mich Vraa har en anden ting til
fælles. Romanen er som genre fiktiv, men både Merete Pryds Helle og Mich Vraa
inddrager realistiske virkemidler, der gør, at man som læser bliver helt i
tvivl om, hvad der er sandt og hvad der er opdigtet. Som læser tror man helt
indtil slutningen, at Merete Pryds Helle i Folkets Skønhed skriver om sin egen
mors liv. Bogens sidste afsnit sætter det hele i relief, da det fortæller dog
læseren noget andet end det, han hidtil har troet var sandheden. I afsnittet
afslører hun nemlig, at alle bogens karakterer er fiktive. Det har ikke hele
tiden været meningen, at dette afsnit skulle med i bogen, men Merete Pryds
Helle besluttede sig alligevel for, at det var vigtigt for hende selv at træde
frem og fortælle sandheden. Mich Vraas inddrager virkeligheden på en anden
måde. Selvom karaktererne i Haabet fiktive, indgår der alligevel
autentiske dokumenter fra 1800-tallet, hvor Danmark handlede med slaver på De Vestindiske
Øer. Som læser kan også her blive i tvivl om, hvad der er fiktion og hvad der
er fakta.
Alt i alt synes vi, at arrangementet var fint. Det var dog
ikke helt sådan, som vi havde forventet. Vi havde regnet med at få et større
indblik i de forskellige forfatterskaber, men er selvfølgelig også klar over,
at det er svært at nå på blot en time. Det var spændende at høre om, hvad der
inspirerer nogle af de største forfattere, vi har i Danmark lige nu. Især deres
måde at skabe deres karakterer på var interessant at høre om. Kirsten Thorup
sammenligner eksempelvis denne proces med skabelsen af Frankenstein-monstret.
Hun blander mange forskellige ting og personligheder til en tåget kontur.
Fra venstre ses Niels Lyngsø, Mich Vraa, Merete Pryds Helle, Christina Hesselholdt, Kirten Thorup og Kristina Stoltz |
Efter arrangementet var det tiltrængt med frokost. Vi måtte dog over på den anden side af vejen for at finde den, da udbudet ikke er stort på Ordkraft |
Kommentarer
Send en kommentar