Fra romanpris til kønsrolledebat

DR Romanprisen 2017

Af Nanna og Emilie 

Da vi sad og skulle finde ud af, hvilke arrangementer vi ville besøge i forbindelse med Ordkraft 2017, var vi ikke i tvivl om, at DR Romanprisen skulle med, selvom det ikke var alle de nominerede forfattere, vi havde hørt om før. DR Romanprisen er til for at hædre den forfatter, der har givet den allerbedste læseoplevelse. Juryen, der skal udpege en vinder, er DR’s Romanklub, hvor medlemmerne har en måned ad gangen til at læse de forskellige forfatteres nominerede romaner.

De nominerede i år er: Christina Hesselholdt med Vivian, Kirsten Thorup med Erindring om kærlighed, Merete Pryds Helle med Folkets skønhed, Niels Lyngsø med Himlen under jorden, Mich Vraa med Haabet og Kristina Stoltz med Som om. Arrangementet foregik i Royal Stage-salen, hvor også åbningsceremonien fandt sted dagen forinden. Det er den største sal, Nordkraft huserer, og derfor forventede vi også, at der ville være rigtig mange mennesker til dette arrangement. Vi blev dog noget overraskede, da vi kom ind i en ikke engang halvt fyld sal, hvor folk sad meget spredt fra hinanden. Fremmødet blev dog større i løbet af arrangementet, men stadigt ikke prangende. Det var dog heller ikke det helt vilde, der skete oppe på scenen. Forfatterne havde fået hver deres stol op fra publikum, som de sad på med et tilhørende bord til. Hvis man ikke vidste bedre, lignede de nogle, der sad og ventede på en tjener, der skulle komme med deres kaffe på en udendørs café et sted. I virkeligheden var det nok et forsøg på at gøre arrangementet hyggeligt og intimt, men dette fungerede ikke rigtigt, da salen simpelthen bare var for stor og menneskeløs. Umiddelbart har de nominerede forfattere ikke meget tilfælles, men der er dog ét tema, der skinner igennem i alle de seks nominerede romaner: Den stærke kvinde. Selvom intervieweren fik det til at lyde som om, at en stærk kvinde i hovedrollen er et nyt fænomen, er dette dog ikke helt sandt. Som Kirsten Thorup også kækt svarede intervieweren, har kvinden altid spillet en stor rolle i litteraturen. Langsomt som interviewet skred frem, begyndte det at minde mere og mere om en kønsrolledebat end dét det i virkeligheden måske burde have handlet om – nemlig deres nominerede værker. Debatten startede, da Merete Pryds Helle fortalte om sin hovedperson – en husmoder i midten af 1900-tallet. Som kvinde dengang kunne man ikke bare gøre det, man havde lyst til, men man blev grundet den historiske tid pålagt sig en bestemt rolle i kraft af sit køn. Som en sjov lille sidebemærkning nævnte Merete Pryds Helle, at hendes redaktør havde spurgt hende, om der ikke bliver lavet lige lovligt meget mad i hendes bog. Til det kunne hun svare, at jo, det gør der ganske vist, men det var jo også det, husmoderens rolle gik ud på dengang. Som en mandlig repræsentant i debatten blandede Niels Lyngsø sig. Han påpegede, det altså ikke kun kvinder, der er visse forventninger til, men også mænd. Der er en eller anden stereotyp opfattelse af, at alle mænd skal interessere sig for fodbold, for ellers er de ikke rigtige mænd. I slutningen af interviewet formåede intervieweren at få forfatterne på sporet igen for at snakke om deres respektive romaner. Selvom vi ikke selv har læst nogle af romanerne, fandt vi ud af, at i hvert fald Merete Pryds Helle og Mich Vraa har en anden ting til fælles. Romanen er som genre fiktiv, men både Merete Pryds Helle og Mich Vraa inddrager realistiske virkemidler, der gør, at man som læser bliver helt i tvivl om, hvad der er sandt og hvad der er opdigtet. Som læser tror man helt indtil slutningen, at Merete Pryds Helle i Folkets Skønhed skriver om sin egen mors liv. Bogens sidste afsnit sætter det hele i relief, da det fortæller dog læseren noget andet end det, han hidtil har troet var sandheden. I afsnittet afslører hun nemlig, at alle bogens karakterer er fiktive. Det har ikke hele tiden været meningen, at dette afsnit skulle med i bogen, men Merete Pryds Helle besluttede sig alligevel for, at det var vigtigt for hende selv at træde frem og fortælle sandheden. Mich Vraas inddrager virkeligheden på en anden måde. Selvom karaktererne i Haabet fiktive, indgår der alligevel autentiske dokumenter fra 1800-tallet, hvor Danmark handlede med slaver på De Vestindiske Øer. Som læser kan også her blive i tvivl om, hvad der er fiktion og hvad der er fakta.

Alt i alt synes vi, at arrangementet var fint. Det var dog ikke helt sådan, som vi havde forventet. Vi havde regnet med at få et større indblik i de forskellige forfatterskaber, men er selvfølgelig også klar over, at det er svært at nå på blot en time. Det var spændende at høre om, hvad der inspirerer nogle af de største forfattere, vi har i Danmark lige nu. Især deres måde at skabe deres karakterer på var interessant at høre om. Kirsten Thorup sammenligner eksempelvis denne proces med skabelsen af Frankenstein-monstret. Hun blander mange forskellige ting og personligheder til en tåget kontur.

Fra venstre ses Niels Lyngsø, Mich Vraa, Merete Pryds Helle,  Christina Hesselholdt, Kirten Thorup og Kristina Stoltz

Efter arrangementet var det tiltrængt med frokost. Vi måtte dog over på den anden side af vejen for at finde den, da udbudet ikke er stort på Ordkraft