Digte + oplæsning til musik og dans

Ifølge programmet hedder dette arrangement: Digte +
Og det må man sige, det er. Det varer 90 minutter, og der er forskellige indslag planlagt alle fra lyrikernetværke 9000ord. Jeg har valgt at fortælle om de indslag, der rørte mig mest. 


Det først indslag er to ældre damer. En af grønlandsk afstamning, en af dansk. 
Damen med grøndlandsk afstamning er klædt i en hvid dragt, der godt kunne være en form for folkedragt. Hun bærer på en tynd tromme, som hun slår rytmisk og taktfast på med en speciel trommestik - eller hvad det nu er. Den anden dame står med mikrofonen og skal læse op af digte, som handler om Grønland. Det mest spændende ved dette indslag er den grønlandske dame. Hende kunne jeg lytte til i en uendelighed. Denslags musik går lige ind i hjertet på mig. Hun står under hele 'seancen' og svajer i takt til sine slag på trommen. En gang i mellem kommer hendes dejlige stemme frem og nynner for os. Det giver helt særpræget stemning. Ordene fra digte giver os mulighed for at danne indre billeder, men det er musikken fra den grønlandske dame, der fragter os hele vejen fra Danmark til Grønland. Det er fantastisk at overvære. Desværre gik strømmen midt i det hele, men så fortsatte de bare uden mikrofon, og det gik fint. De sætter tankerne igang i mit hoved. Et af digtene hedder bare "Grønland" og det handler om, at Grønland er andet end kun smuk natur. Digtet fik mig til at tænke på min svoger, som i øjeblikket træner til at komme med på Sirius-patruljen, og digtet minder om de beskrivelser, han giver af Grønland. 
Oplæsningen bringer mig mange steder hen, og jeg tror også, det er meningen. Jeg må dog indrømme, at den grønlandske dame med sin tromme klart var det bedste. 

Det næste indslag er en mand og en dame. Manden spiller på guitar, mens damen læser op af en langt digt, som er skrevet på engelsk. Hendes danske accent skinner tydeligt igennem. Digtet hedder "Dinnertime for songbirds". Guitaren akkompagnere ordene på en stille og rolig måde, der får mig til at lukke øjnene og lytte til historien. Det er som om musikken understreger, der ordene siger. Som vi kommer længere ind i historien finder vi ud af, at fuglene faktisk er mennesker med åbne munde, der mekanisk åbner og lukker, mens de bliver fodret som dyr. Det er kvinder. De er lænket. Smiler ikke. Danser ikke. Lever kun for at spise. De har tabt deres drømme, blevet bestjålet deres humanitet. Deres navne råbes op. Synges. Men til sidst råbes de navne op, som rører mig mest. En kvinde i kørestol: Name Unknown. En kvinde lænket til en seng: Name Unknown. Min mor sidder i kørestol, og jeg ved, hvad hun har skullet kæmpe for. Men hun er her. Og hun vil være her. Hun vil leve livet. For sig selv og for sin familie. Hun er stærk. 

Knus Maria :)

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Vold, Køn og De Gyldne Laurbær

Billede
Merete Pryds Helle om Folkets skønhed.  På Ordkrafts sidste dag, skulle Merete Pryds Helle fortælle om sin roman Folkets skønhed , som har vundet De Gyldne Laurbær i år og som er nomineret til andre litteraturpriser. Forventningerne var høje. Jeg har ikke selv læst bogen endnu, men jeg har dog læst bøger af Merete Pryds Helle før, som jeg synes er rigtig gode. Derfor var dette arrangement festivalens højdepunkt for mig. Arrangementet blev afholdt ved Royal Stage, så der var plads til mange interesserede lyttere. Skal jeg sammenligne med de andre arrangementer, jeg har været til ved Royal Stage, så var der bestemt også mange inde og høre om denne roman, der lyder som en bog, der hel klart skal læses af den danske befolkning. Samtalen bevægede sig ind på store temaer i bogen - f.eks. vold (både psykisk, fysisk og seksuelt) og kønsroller. En af bogens hovedpersoner, Marie, bliver udsat for et overgreb, som får konsekvenser. Merete Pryds Helle læste en passage op fra bogen, og det gav
Læs mere

Maja Elverkilde - at sy sin egen bog

Billede
Lørdag. Sidst på formiddagen. Jeg er træt! Det kommer måske af, at Nanna, Charlotte og jeg var med til universitetsfesten i Aalborg Kongres & Kulturcenter i går aftes. Selv om det ikke blev så sent, kan det stadig mærkes i kroppen idag, at vi dansede til Mads Langer.  Derfor er det måske meget godt, at først arrangement idag er en workshop, der handler om at lave sine egne bøger ved at sy papir sammen. Ja, den er god nok. At folde et par stykker A4-ark og sy dem sammen i foldet lyder måske simpelt - det er det også. Men det er faktisk også meget inspirerende. Mens vi er igang fortæller Maja om det fænomen, at det at skrive en 'bog' bliver meget mere håndgribeligt, når man står med en en hånden, som man lige har lavet, og som skal fyldes med indhold. Det er en sjov proces. Mange tanker går gennem mit hoved. Hvad skal jeg skrive? Det kommer nok.  Maja bor i Sverige ude i en skov og producere primært sine bøger selv - ved at lave dem i hånden. Hun både skriver på
Læs mere

Digte+

Billede
Forventningerne var store, da showet begyndte. Kombinationer af kunstarter kan fremmane og udtrykke følelser på en helt anden måde. Det glædede mig, at musik og digtning ville være den primære form for kombination, da det er disse to kunstformer, der berører mig mest. Digte+ startede udmærket med en kombination af grønlandsk digtning og tromme. I det store hele fungerede musikken og de visuelle effekter som en forstærkning af indholdet i digtene hele vejen gennem de forskellige shows. Især en enkelt oplæsning fangede min opmærksomhed, nemlig Digte fra Aleppo . En fænomenal oplevelse, der frembragte mine tårer. Nader Alkasem læste op fra bogen DobbeltAA , der er skrevet af ham og Claus Nivaa. Alkasem læste først op på arabisk, hvorefter det blev oversat til dansk. Baggrundsmusikken var en trompet og en mixer, der underbyggede og forstærkede indholdet i digtene, der blandt andet omhandlede Alkasems oplevelse af krigen i Syrien. Hele oplæsningen gik op i en højere enhed, o
Læs mere