Pia Tafdrup – Fungerer det stadig?
Pia Tafdrup læser op
Det lille lokale er fyldt med billeder og ”tilfældig”
indretning. En lille scene pryder den bagerste del af lokalet, hvorpå der står
en rød og hyggelig fløjlssofa samt en guitar, der underbygger værtshus-/cafestemningen.
Jukeboxen afspiller digte, inden Tafdrup skal på scenen. Jukeboxen og lugten af
kaffe og kage underbygger den helt specielle cafestemning, der gennemsyrer
lokalet.
Forventningerne var store, da Pia Tafdrup indtog scenen. For os alle tre var det første gang, vi skulle overvære en digtoplæsning nogensinde.
Pia Tafdrup debuterede i 1981 med Når der går hul på en engel. Hun er efterhånden en erfaren forfatterinde, der har et bredt forfatterskab bag sig, som blandt andet er blevet krediteret i form Nordisk Råds Litteraturpris i 1999 og Svenska Akademiens nordiska pris i 2006.
Publikum bestod hovedsaligt af ældre mennesker, hvilket ikke overraskede os, da vi først blev bekendt med Tafdrups forfatterskab i det forgangne år.
Temaet for Tafdrups nyere digtning omhandler sanserne, hvoraf de to, der blev oplæst, var om lugte- og smagssansen. Tafdrup nævnte selv, før hun gik i gang med oplæsningen, at hun med disse digtsamlinger for første gang har nogle ideer, der peger fremad. Dermed har Tafdrup en plan om at skrive om de tre resterende sanser: syns-, høre- og følesansen, hvilket glæder os, da vi som publikum gerne vil høre mere fra hende i fremtiden.
Forventningerne var store, da Pia Tafdrup indtog scenen. For os alle tre var det første gang, vi skulle overvære en digtoplæsning nogensinde.
Pia Tafdrup debuterede i 1981 med Når der går hul på en engel. Hun er efterhånden en erfaren forfatterinde, der har et bredt forfatterskab bag sig, som blandt andet er blevet krediteret i form Nordisk Råds Litteraturpris i 1999 og Svenska Akademiens nordiska pris i 2006.
Publikum bestod hovedsaligt af ældre mennesker, hvilket ikke overraskede os, da vi først blev bekendt med Tafdrups forfatterskab i det forgangne år.
Temaet for Tafdrups nyere digtning omhandler sanserne, hvoraf de to, der blev oplæst, var om lugte- og smagssansen. Tafdrup nævnte selv, før hun gik i gang med oplæsningen, at hun med disse digtsamlinger for første gang har nogle ideer, der peger fremad. Dermed har Tafdrup en plan om at skrive om de tre resterende sanser: syns-, høre- og følesansen, hvilket glæder os, da vi som publikum gerne vil høre mere fra hende i fremtiden.
Pia Tafdrup startede med at læse op fra smagen af stål fra 2014. Heri fokuseres der på stålet, metallet og
hårdheden. Titlen refererer til at ”smage” på livets hårdhed. I samlingen findes
et helt afsnit om krigen, nærmere bestemt om det, der startede som borgerkrig i
Syrien.
Tafdrup bruger mange gentagelser, nærmere bestemt epanaforen, der fremhæver betydningen.
Den anden digtsamling, som Pia Tafdrup læser op af hedder Lugten af sne (2016). Digtsamlingen omhandler hele lugteregisteret. Alt fra dejlige dufte til stank. Der er alt fra kærlighedsdigte til referencer til Gregory Pincus, som opfandt p-pillen.
Tafdrup nævner selv, at det at lugte er forbundet med at indånde og vejrtrækning, som derved er en helt fundamental ting for livet, men at det ligeledes er sådan, vi vælger partner. Tafdrup refererer derfor til Pincus, som har ødelagt lugtesansen for mange kvinder, som resulterer I, at de vælger andre partnere. Dette har Tafdrup, ifølge digtet, oplevet på egen krop, da hun droppede p-pillerne for at blive gravid. Hun fandt sin mand utiltrækkende og fandt hans duft alt for syrlig.
Tafdrup nævner ligeledes klimakrisen i digtsamlingen. Sneen smelter, og isbjørnene mister deres og mad.
En anden aktuel problemstilling er er kultursammenstød. Titlen ”dansk kat møder australsk sten” omhandler kattens tiltrækning af de uidentificerbare lugte på senen og gnubber sig op ad stenen og afsætter sin egen lugt på den. Et hint om, at et samfund prøver at præge fremmede med dets respektive kultur og værdirundlag. Tafdrup forholder sig derfor stadig til aktuelle problemstillinger. På trods af, at Tafdrup kom ind på mange af de lidt mere alvorlige problemstillinger i sin oplæsning, formåede hun alligevel at skabe en god stemning fra start til slut. Hun benyttede sig løbende af humor for at interagere med publikum og ikke mindst få os til at grine. Hun nævnte blandt andet nogle ”traumatiske” oplevelser fra sin barndom, hvor hendes moder puttede hvidløg i nærmest alt, hvilket fik Tafdrup og hendes søskende til at lugte. ”Tænk at man i dag kan grine af noget, der var SÅ dramatisk?” I dag synes Pia Tafdrup jo, at mange af de ting, hun oplevede som ”store” og ydmygende dengang, er noget, hun heldigvis kan grine af den dag i dag. Endnu en ting, vi alle kan relatere til.
Tafdrup bruger mange gentagelser, nærmere bestemt epanaforen, der fremhæver betydningen.
Den anden digtsamling, som Pia Tafdrup læser op af hedder Lugten af sne (2016). Digtsamlingen omhandler hele lugteregisteret. Alt fra dejlige dufte til stank. Der er alt fra kærlighedsdigte til referencer til Gregory Pincus, som opfandt p-pillen.
Tafdrup nævner selv, at det at lugte er forbundet med at indånde og vejrtrækning, som derved er en helt fundamental ting for livet, men at det ligeledes er sådan, vi vælger partner. Tafdrup refererer derfor til Pincus, som har ødelagt lugtesansen for mange kvinder, som resulterer I, at de vælger andre partnere. Dette har Tafdrup, ifølge digtet, oplevet på egen krop, da hun droppede p-pillerne for at blive gravid. Hun fandt sin mand utiltrækkende og fandt hans duft alt for syrlig.
Tafdrup nævner ligeledes klimakrisen i digtsamlingen. Sneen smelter, og isbjørnene mister deres og mad.
En anden aktuel problemstilling er er kultursammenstød. Titlen ”dansk kat møder australsk sten” omhandler kattens tiltrækning af de uidentificerbare lugte på senen og gnubber sig op ad stenen og afsætter sin egen lugt på den. Et hint om, at et samfund prøver at præge fremmede med dets respektive kultur og værdirundlag. Tafdrup forholder sig derfor stadig til aktuelle problemstillinger. På trods af, at Tafdrup kom ind på mange af de lidt mere alvorlige problemstillinger i sin oplæsning, formåede hun alligevel at skabe en god stemning fra start til slut. Hun benyttede sig løbende af humor for at interagere med publikum og ikke mindst få os til at grine. Hun nævnte blandt andet nogle ”traumatiske” oplevelser fra sin barndom, hvor hendes moder puttede hvidløg i nærmest alt, hvilket fik Tafdrup og hendes søskende til at lugte. ”Tænk at man i dag kan grine af noget, der var SÅ dramatisk?” I dag synes Pia Tafdrup jo, at mange af de ting, hun oplevede som ”store” og ydmygende dengang, er noget, hun heldigvis kan grine af den dag i dag. Endnu en ting, vi alle kan relatere til.
- Emilie, Nanna og Charlotte P
Kommentarer
Send en kommentar