Malene Sølvsten - en inspirerende forfatter

At sidde i Kedelhallen er en meget anderledes oplevelse end den hyggelige og intime atmosfære i Skråen. Vi sidder en lille flok mennesker på klapstole midt hallen omgivet af folk på udkig mellem boderne. Der er en masse støj, som i dén grad forstyrrer min koncentration, idét det er svært at høre, hvad der bliver sagt på scenen. At det er mindre intimt end Skråen ses også ved, at bordet på scenene er højere og beregnet til at stå ved, hvilket de to samtalende også gør.

Malene Sølvsten (højre)

Ikke destomindre er berigende at lytte til Malene, som med det samme slår fast, at det bestemt ikke var meningen, at denne bog skulle blive læst. Det skulle have været et øvelsesprojekt, som hun kunne lege frit med. Men den blev alligevel indsendt – for det kunne jo være meget sjovt at se, hvad sådan et forlag sagde til hendes idéer. 

Hun fortæller, hvordan hun gennem sin opvækst altid har skrevet små sedler med dialoger og scener, som hun har fundet på. Og lige netop dette kan jeg relatere til; jeg har nemlig gjort det samme. Faktisk afslører hun for os, at hun allerede har skrevet den afsluttende scene på hele trilogien. 

Hun understreger, at det er vigtigt, når man skriver, at man ikke skal tænke på at være kreativ for at tjene penge. Man skal være kreativ for kreativitetetens skyld – og for ens egen skyld. Det, synes jeg, er et fedt budskab for folk (som mig), der sidder og måske nærer et spirende håb om at kunne gennemføre det at skrive en roman om noget, der virkelig interesserer en selv.

Hun beroliger også med, at man sagtens kan skrive om noget, man selv kender rigtig godt. Det kan nemlig være eksotisk for andre læsere. Så selvom man ikke selv synes, det er det mest spændende og inspirerende sted, man er vokset op, så kan det godt være, at andre synes det. Dette ved hun, fordi hun netop selv skriver om den egn, hvorfra hun kommer: Nordjylland. Nærmere bestemt byen Brønderslev, som har givet megen inspiration til byen Ravnsted, som er den by, hovedpersonen bor i. 

Hun fortæller, hvordan især naturen i Nordjylland og ved Vestkysten har meget at byde på til inspiration, og den kan både være uhyggelig og smuk.  

Til hendes netop udkomne bog har hun gjort et stort stykke arbejde med at researche. Som hun pointere, er det en vigtig del af forfatterarbejdet at undersøge det, man vil bruge til romanen. I hendes tilfælde har det blandt andet være research af islandske sagaer, gamle runer og den slags. 

Et andet vigtigt stykke arbejde er selvfølge udarbejdelsen af plottet i alle tre bøger, så man har styr handlingen for de forskellige personer. Derefter kommer skrivearbejdet, hvor man selv styrer, hvordan det hele skal tage sig ud. Dog skal man huske, at passer det ikke ind, skal det smides ud. Fx havde hun skrevet 10 sider bare om enkelt sted, og der endte til sidst med bare at stå en enkel linje. Det kan jeg bestemt relatere til projektskrivning på universitetet. At man skal kunne gennemskue de passager, som bevæger sig for langt ud af en gren, som ikke er relevant for emnet - eller, som i en roman, ikke er relevant for karakteren. 

Malenes bog Ravnenes hvisken (2016) handler om Anne, som lige er startet i gymnasiet. Hun har en speciel evne til at kunne se glimt fra fortiden. Denne evne kaster hende ind i en skjult verden, hvor mystiske kræfter hersker, og hun ved ikke, hvem der er venner og fjender. 

Bogen er kun første del i en trilogi, hvor de to sidste udkommer i 2017 og 2018. Så der er virkelig noget at glæde sig til for fantasyfan. 

Ravnenes hvisken - som læseprøve. Jeg måtte simpelthen finde ud af om jeg skulle købe den eller ej - det skal jeg!

Knus Maria :)